Hvad skal du overveje når du bygger en padelbane?
Padel tennis er sporten, der er kommet for at blive. Siden Danmark fik sin første, godkendte bane tilbage i år 2012, er der kommet flere hundrede til siden. Det forventes, at der i de næste år vil blive bygget flere baner, så du får mulighed for at dyrke motion, når du ønsker det.
Herunder kan du læse mere om, hvad det koster at lave en padelbane. Og du får styr på, hvilke overvejelser du skal have gjort dig, før du går i gang med dit byggeprojekt.
Værd at vide om at bygge en padelbane
Padel tennis kan spille både indenfor og udendørs. Der findes baner i flere størrelser, som henvender sig til hhv. singlespillere, 1 mod 1 samt 2 mod 2. Fælles for alle baner er, at de er bygget i rektangulære designs. Den mest udbredte bane er dén, der kan spille 2 og 4 spillere på. Den måler 10x20m.
Der kan bruges forskellige typer af materialer til banerne, og det er blandt andet kvalitet af materialer, der har indflydelse på pris.
Overvejer du at investere i at bygge padelbane, skal du have styr på både byggetekniske, praktiske og økonomiske forhold. Det er vigtigt for at få din bane godkendt af Dansk Padel Forbund, at dimensioner og kvalitet lever op til de gældende regler indenfor sporten.
Disse ting skal du have i mente i forbindelse med at bygge padelbane
Du skal bruge god tid på at sætte dig ind i reglerne for godkendte padelbaner. Der er ikke meget ved at bygge en bane eller en hel hal, hvis spilleforholdene ikke kan godkendes. Herunder ser du en liste over de punkter, du skal forholde dig til, når din bane skal kunne godkendes og blive populær blandt nye og erfarne spillere.
Dimensioner
Den mest eftertragtede padelbane er den, der måler 10x20m. Du skal ikke kun forholde dig til længde og bredde på bane men også gøre dig tanker om, hvor højt der skal være til loftet. Ønsker du at bygge flere baner ved siden af hinanden, skal du have styr på omgivelserne og eventuelle parkeringsforhold.
Padelhal
Vil du øge dine indtægtsmuligheder ved at bygge flere baner, skal du overveje at opføre en sportshal, der også kan tiltrække spillere fra andre sportsgrene. Ved at samle forskellige faciliteter under samme tag vil din padelhal fremstå mere attraktiv for både unge, børnefamilier og seniorer.
Placering
Før du indgår samarbejde med en entreprenør, der kan stå for det fysiske arbejde med at udgrave areal til din bane, skal du undersøge jordforholdene. Har du en bygning, du vil renovere til formålet, skal du finde ud af, hvordan det nuværende fundament er opbygget.
Når du gør dig tanker om placering, skal du også overveje, om din kommende padelbane skal være indendørs, eller om den skal anlægges udenfor.
Materialer
Kvaliteten af materialer har stor indflydelse på holdbarhed og sikkerhed. Des bedre kvalitet du vælger, des mindre vedligehold og renovering vil der være behov for i fremtiden.
Det er en fordel for dig, der ønsker at bygge padelbane, at der igennem de seneste år er kommet flere producenter til på det danske og internationale marked, der fremstiller både glaspartier, stålkonstruktioner, belysning samt kunstgræs. Materialer, som er nødvendige for at bygge den bedste padelbane.
Byggetilladelse
Du skal ansøge om byggetilladelse hos dén kommune, som du ønsker at opføre padelbane- eller hal i. Byggetegningen skal godkendes, før du må gå i gang med at udgrave areal eller renovere en eksisterende bygning. Du skal regne med, at du får svar på din henvendelse om tilladelse efter 3-4 uger.
Pris
Det kræver en god økonomi at opføre en padelbane- eller hal. Du kommer til at tjene penge på at leje baner ud. Konceptet omkring padeltennis er bygget sådan op, at en spiller betaler timepris for at leje en bane. Timeprisen er typisk på 200-250 kroner.
I langt de fleste tilfælde vil det være nødvendigt med investorer i dit projekt eller et banklån, så du kan betale alle udgifter til materialer og arbejdstimer.
Hvornår din investering har tjent sig hjem, vil afhænge af, hvor mange loyale medlemmer og spillere du kan tiltrække. Har du en hal, vil det være lettere for dig at skabe et klubmiljø, der skaber sammenhængskraft, og hvor det bliver naturligt for spillere at tilbringe tid både i hverdage og i weekender.
Særligt om priser på padelbane- og hal
Det er alfa og omega, at du lægger et budget for, hvor meget din padelbane- eller hal må koste. Projektet skal være fuldt finansieret, hvilket kan ske med økonomisk støtte fra investorer eller lån fra bank. Sørg for at lave et forretningsdokument, der beskriver det kommende byggeprojekt, økonomi og forventet indtjening.
Hvad koster det at bygge en padelbane?
Du skal forvente, at opbygningen af en bane til padel tennis ligger på omkring 200.000-250.000 DKK. (uden moms). Vil du have en bane, hvor hvert et materiale er af høj kvalitet, vil prisen ligge i den høje ende af skalaen. Det vil være de ikke-overdækkede padelbaner undefor, der vil være de billigste at bygge. Her skal du ikke købe materialer til overdækning, og projektet vil kræve færre arbejdstimer.
Der findes flere bygge- og entreprenørfirmaer, der specialiserer sig i at bygge padelbaner (såvel indendørs som udendørs). Det er en god idé at gå i dialog med flere firmaer og sparre med dem om dine byggeprojekter. På den måde kan du få professionel vejledning, og du kan få de bedste råd til at bygge dine padelbane, så projektet matcher din økonomi og dine drømme.
Hvad koster det at bygge en padelhal?
En padelhal er den dyre løsning set med her-og-nu perspektiv. Der skal bruges flere penge på materialer, og der opstår flere udgifter til arbejdstimer. Dog kan opførelse af hal med 4-6 padelbaner være den mest fornuftige løsning på lang sigt, da du optimerer dine muligheder for at tjene flere penge på at leje banerne ud.
Prisen for en padelhal afgøres af, hvor mange baner der skal anlægges, og hvor mange supplerende faciliteter, der skal være adgang til for gæsterne – herunder sportshal til håndbold, tennis og leg, toiletter, parkering og omklædning.
Læs også vores guide omkring bedste padel bat lige her på siden.