Se oversigten over samtlige padel baner her i 2023
Padel tennis baner findes der mange af rundt omkring i Danmark. Padel er underholdende og fysisk, krævende motion, som du kan dyrke i hele Danmark. I takt med at flere og flere unge og voksne spiller padel, er der igennem de seneste år blevet bygget mange baner rundt om i hele landet.
Dette gør det let for dig at fortsætte med din sport, når du er på weekendophold, firmarejse eller sommerferie herhjemme.
Værd at vide om registreringen af baner til padel i Danmark
Der gælder nogle specifikke regler og krav til, hvordan en padel bane skal være designet, før den kan godkendes hos Dansk Padel Forbund. Den første bane der blev bygget til sporten var tilbage i år 2007 i Fredericia. Først 3 år senere kom nr. 2 bane til. Fælles for begge baner var, at ingen af dem levede op til de officielle regler.
I år 2012 fik Danmark sin første, godkendte padel bane. Den blev bygget i Grøndal, og samme år kom der endnu 2 baner til i hhv. Tåsinge og Aarhus.
Siden opblomstringen af sportsgrenen herhjemme er der bygget mere end 200 baner, og der kommer hvert år flere nye baner til. Hovedparten af alle baner er registrerede, så du let kan få et overblik over, hvilke spillemuligheder du har, når du rejser rundt i Danmark.
Ligesom der konstant kommer nye baner til, bliver der også hele tiden registreret nye medlemmer i Danmarks klubber, som organiserer padel.
Derfor skal du orientere dig om padel baner
Når du skal spille padel, skal du booke tid til en bane. Det er derfor, du skal have viden om og hele tiden være opdateret på padel baner i Danmark. Kortet og overblikket over padel tennis baner ændrer sig i takt med, at der bygges, godkendes og registreres nye baner.
Vil du have de mest fleksible spillemuligheder, er det en god idé at få overblik over de baner, som er tilgængelige i dét område af Danmark, som du skal til. Der kan være kommet flere baner til, siden sidst du besøgte stedet. Og der kan være mindre baner, som ikke får ligeså meget synlighed som de store haller, hvor der er mange baner i forskellige størrelser.
Sådan bygges en godkendt padel bane
Når en ny bane til padel tennis bygges, står der et entreprenørfirma bag, som er ansvarlige for helhedsløsningen. Der er flere byggefirmaer herhjemme, som specialiserer sig i at bygge padel tennis baner, der konstrueres efter de gældende regler.
Den klassiske og velkendt bane til sportsgrenen måler 10x20m. Denne størrelse er beregnet til 2-4 spillere. En singlebane måler 6x20m. Alle baner er skærmet af med solide glaspartier til alle sider. Glaspartierne udgør den særlige dimension i sporten, da disse kan tages i brug, når spillerne bliver mere og mere erfarne.
Den 20 meter lange bane er delt op på midten af et net.
Den største forskel mellem de cirka 250 padeltennis baner (år 2022) herhjemme er, om de er bygget indenfor i en hal eller sportscenter, eller om banen er udendørs.
Spil udendørs padel i sommerperioden
Der er garanti for masser af sved på panden og høj puls, når du spiller padel. I sommerperioden kan det være rarest at spille udenfor, hvor du får frisk luft, og hvor der er lyd af god stemning i dine omgivelser.
Udendørsbaner til padel kan enten være åbne, eller de kan være overdækkede. De overdækkede baner kan være den fornuftige løsning i foråret eller efteråret, hvor det danske vejr ofte er påvirket af regn. Overdækningen sikrer, at du kan spille sikkert og hele tiden kan have et solidt greb på banen.
Alle godkendte udendørsbaner er bygget med projektører og god belysning, så du kan spille både tidlig morgen og til sent om aftenen. Det er ikke kun en sikkerhedsmæssig fordel, at der er belyste udendørsbaner. Projektørerne er med til at udvide tidspunkterne for, hvornår der kan spilles padel. Med fuldtidsarbejde og ekstra pendlertid kan det være begrænset, hvor lang tid der kan spilles på de lyse timer i hverdagene. Du og din makker får flere valgmuligheder for at spille, når I også kan vælge morgen- og aftentider.
Hvilket underlag spiller man på i padel?
Du kan komme til at spille på 2 typer af underlag på en padelbane. Spiller du indenfor, vil underlaget være et anti-slip tæppe eller klassisk halgulv, du møder. Du skal sørge for at spille i gode kondisko, så du kan stå fast, hvilket er nødvendigt, når du løber og skal nå at slå bolden videre.
Vil du være sikker på at få optimal støtte for fødder og ankler, og at du kan stå fast på underlaget, skal du købe et par padelsko. Disse er designet til at give dig bevægelsesfrihed og sikkerhed, når du hurtigt skal skifte retning på banen. Og skoene beskytter dine ankler, når du laver vrid i højt tempo.
Udenfor vil det være en særlig type kunstgræs, du er aktiv på. Der produceres forskellige typer af kunstgræs, hvoraf én af varianterne er udviklet til padeltennis. Når en bane bygges, skal der træffes beslutning om, hvilket kunstgræs der skal vælges. Der vil være forskel på underlaget i forhold til både hurtighed, holdbarhed og struktur.
Gode råd til at vælge side på padel banen
Det er muligt at spille padel alene, sammen med 1 makker samt 2 mod 2. Det er vigtigt, at du og din makker eller makkerparret er afklaret med, hvor I hver især skal placeres på bane. Det er langt fra ligegyldigt, om du spiller i høje eller venstre side af banen. Hver side stiller krav til bevægelsesmønstre, slag og spilletekniske egenskaber.
Det er en god idé at tag afsæt i, hvilken hånd der er dominerende, når der skal vælges side. En venstrehåndet spiller skal gerne stå i højre side, så der er optimal mulighed for at lave smash.
En spiller i højre side har primært ansvar for at være backup til makkeren i venstre side, så han/hun kan afslutte runder og vinde point. Spilleren i venstre side er gerne dén, der er mest aggressiv og atletisk. Det er vedkommendes ansvar at dække “lobs”, hvor der skal slås til bolden midt på banen.
Er det erfarne spillere, som er på banen, kan opgaverne i større grad veksles, så både højre- og venstreside spiller kan påvirke spillet.
Stil dig korrekt op på padel banen
Det er en klassisk fejl for nybegyndere til padel, at de for tidligt vælger side, hvor de skal stå. Det er vigtigt at have erfaring med, hvad ens styrker og kompetencer er, så der kan laves den bedste spilfordeling mellem dig og din makker.
Som tommelfingerregel skal du have spillet i 3 måneder, før du forstår spillet og bliver klar til at vælge dén side, som du kan skabe størst værdi i. Du kan med fordel sørge for fra spil til spil at skifte side på banen, så du hele vejen igennem din opstart bliver klog på, hvad det kræver at stå i hhv. højre og venstre side af banen.
Før du går i gang med at spille turnering eller uformel match, kan det være en god idé at booke single bane, så du lærer spillet at kende i ro og mag.
Hvornår skal jeg booke tid på en padel bane?
Har du planer om at spille padel på et tidspunkt mellem 08.00-18.00, er det en god idé at være tidlig ude med din booking. Der er generelt stor interesse for tider, som ligger formiddag, middag og eftermiddag. Alle padel tennis baner i Danmark har hvert deres bookingsystem, hvor du kan få et godt overblik over, hvornår der er ledige tider. Det gælder både på single banerne samt de klassiske baner til 2-4 spillere.
Hvor tidligt du skal booke tid til spil, afhænger af, hvornår du vil træne. Er det i hverdagene, skal du typisk bestille tid 2-4 dage i forvejen. Drejer det sig om spil i weekenderne, hvor folk har mest tid, kan det være nødvendigt at bestille tid 1 uge før.
Det kommer alle de aktive padelspillere til gode, at der bliver bygget nye baner hvert år. De mange baner er medvirkende til, at der er mindre pres på bookingsystemerne, og det gør det lettere for dig og din makker at vælge mellem forskellige spilletider i løbet af ugen.
Vælg den bedste padel bane i Danmark
Alle padel baner bygges efter bestemte standarder. Det betyder, at de mange baner størrelsesmæssigt er bygget efter samme mål, og det betyder, at der er en vis minimumstandard på kvaliteten af materialer til både underlag, glasvægge, skelet og net. Der findes derfor ikke en bestemt bane herhjemme, der er den bedste.
Dog kan der være individuelle præferencer, som gør, at nogle baner opleves at være bedre end andre. Vil du have mulighed for både at spille med andre samt som single, skal du vælge hallerne, hvor der er flere typer af baner at vælge imellem. Og vil du helst spille på kunstgræs, kan det være udendørsbanerne, der er det rette valg for dig.
Du kan med fordel bruge en oversigt over Danmarks flere hundrede baner, hvor du kan få oplysninger om spilleforhold, beliggenhed, faciliteter samt priser.
Hvad koster det at bruge padel baner herhjemme?
Uanset hvor du spiller i landet, vil du blive opkrævet gebyr i forbindelse med booking af en bane. Padelbaner udsættes for meget slid både på underlag samt glasvægge, og betalingen for lån af bane i 1, 2 eller 3 timer går til vedligehold og renovering.
Du har frihed til selv at vælge, hvor mange timer du vil være aktiv. Spiller du sammen med andre, kan prisen deles mellem jer, og udgiften vil på dén måde være mindre pr. person. Den typiske pris for leje af en bane i 1 timer er på 200-250 DKK. Hvis du derudover skal leje et padel bat, koster det lidt mere.
Er du helt ny med den populære sport, kan du være heldig at finde favorable tilbud til nybegyndere, hvor du en bestemt dag kan spille til lavere pris.
Når der lanceres en ny padelbane, bliver nye medlemmer nogle gange budt på tilbud i form af skarpe priser på medlemskab. Du kan med andre ord finde forskellige anledninger til at prøve kræfter med sporten, der er kommet for at blive, uden du skal have store udgifter.
Derfor skal du bestille tid på padel banen
Det estimeres, at der er cirka 30.000 aktive spillere i Danmark, som er medlem af Dansk Padel Forbund. Tallet forventes fortsat at stige i takt med, at flere og flere unge og ældre får øjnene op for sporten. Derudover er der en stor gruppe af spillere, som ikke er medlem af en klub, men som nyder at spille padel mere uorganiseret. Der er 75 klubber med padel tennis herhjemme (år 2022), og der regnes at være 250 baner på landsplan.
Det er umuligt for alle aktive spillere samt de løse spillere at kunne være aktiv på samme tid. Mange af de store sportshaller med padel ligger lidt uden for centrum rundt om i de danske byer, og der skal køres eller cykles for at nå banerne.
Du undgår at skulle stå i kø eller køre forgæves, når du med din booking kan sikre dig en bane på et bestemt tidspunkt i løbet af ugen. Alle og enhver uanset erfaring kan spille padel og have lov at booke tid på én af de mange baner herhjemme.
Læs også om følgende omhandlende padel tennis
Book din tid i dag
Stort set alle baner til padel lejes ud på timebasis. Om du vil spille 1 time alene, eller om du skal afsted med venner eller kollager i 2-3 timer, hvor der er dømt intern turnering, er op til dig at bestemme.
Sørg for at booke bane i god tid, så du kan få den plads, der passer til spilformen. Det er en god idé at holde dig opdateret omkring de danske padelbaner. Det kan være, der er åbnet en ny bane nær dig. Eller du kan blive opmærksom på baner, som er beliggende tæt på en vens bopæl, sommerhuset eller arbejdspladsen.
For at få størst udbytte af din bane anbefales det, at du kommer i god tid, så du og din makker kan gå på banen, når jeres tid begynder. Der er store, synlige ure på alle baner, så det er let at holde øje med tiden.